Folkekirkelig drømmedag: Jo, Folke- kirken har en fremtid
I sidste uge mødtes repræsentanter
fra alle kroge af Folkekirken til en
fælles drømmedag om fremtiden.I 2003 provokerede teologerne Svend Bjerg og Palle H. Steffensen hele kirke-Danmark med den polemiske debatbog Nedlæg Folkekirken – det oppegående dødsleje.
Men ingen ville tilsyneladende skrive dødsattesten under, da indbudte repræsentanter fra ethvert hjørne af den danske folkekirke i denne uge var samlet i Middelfart til en stort anlagt drømmedag om folkekirkens fremtid de næste 10 år.
– Vi er glade for, at der blev taget så godt imod indbydelsen, indledte kirkeminister Bertel Haarder, der selv var blandt initiativtagerne til arrangementet.
– Men selv om alle styrende organer i Folkekirken er repræsenteret, kan vi ikke beslutte noget i dag. Vi er her for at inspirere hinanden, fastslog han over for de knap 150 biskopper, provster, præster, menighedsrådsmedlemmer og repræsentanter fra stort set samtlige folkekirkelige organisationer.
Udgangspunktet for drømmene var fire fremtidsscenarier udarbejdet af fremtidsforsker Rolf Jensen fra Dream Company.
I de fire scenarier gav han sit bud på Folkekirken de næste 10 år. Vil den overleve det faldende medlemstal? Vil den forandre sig for at kunne imødekomme danskernes individuelle ønsker om at sammensætte deres egen religion? Vil den blive danskernes sidste samlingspunkt og bastion i en tid, hvor danske værdier trues af f.eks. islam? Eller vil folk igen begynde at komme i kirke, fordi præsterne vover at slippe følelserne løs og tale frit og klart om det kristne budskab?
– Vi kan ikke analysere os frem til, hvad der vil ske i fremtiden, men vi kan sætte forskellige scenarier i gang for at påvirke udviklingen. Det er ikke særligt videnskabeligt, men det er, hvad vi i situationen har mulighed for, erkendte Rolf Jensen i sit indledende oplæg.
Det kan synes vanskeligt at skue folkekirkens fremtid gennem de positive briller.
– Vi er på vej mod den personlige religion, væk fra den etablerede kristendom, sagde Rolf Jensen.
– 75 procent af alle danskere er religiøse, men kun 10 procent går i kirke i løbet af en måned. Alle de andre søger deres egen sandhed og meningen med livet ad helt andre veje. Vi søger ind i os selv. Ingen skal belære os om, hvad der er sandhed, og derfor er prædikener søndag morgen ikke særlig populære.
Domprovst Anders Gade-gaard gav fremtidsforskeren ret, men valgte at se udviklingen som en positiv udfordring, der tvinger Folkekirken til at mene, hvad den siger, og tale hverdagsdansk, så almindelige mennesker kan forstå det. Og så skal Folkekirken lære at integrere menneskers individuelle religiøse søgen.
– Vi må give plads til den enkelte søgende og vedkommendes spørgsmål og formulere kristendommens svar på dem. Mennesker forstår ikke kirkens sprog i dag. Derfor er der brug for at skabe et nyt religiøst sprog, for flere og flere er optaget af, at troen tilegnes som et personlig projekt, sagde Gadegaard.
– Vi er her på markedets vilkår. Intet kan tages for givet, og derfor skal folk mærke, at kristendommen betyder alt for mig og de andre ansatte i kirken.
Frustrationerne fik også luft hos sognepræst Marianne Frank Larsen fra Herslev ved Fredericia, der undrede sig over, hvorfor solen tilsyneladende kun skinner i forbindelse med dåb, konfirmation og kirkebryllup.
– Vi oplever, at der er et billede, der taler specielt til os, når vi er i centrum for de kirkelige handlinger, men hvorfor ikke ruste sig med tålmodighed og vente på, at det også vil ske i den almindelige gudstjeneste. Hvorfor sidder der stort set ikke nogen i kirken en almindelig søndag formiddag i 2007? Som det er i dag, tror jeg, at vi uden protester kunne holde kirken lukket om søndagen, sagde Marianne Frank Larsen.
De 150 deltagere var placeret ved rundborde med en biskop ved hvert bord. Her forløb samtalen ivrigt på tværs af teologiske observanser og forskellige arbejdsområder. Fra siddepladserne kunne de høre professor Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet indlede sit oplæg med salmesang og bøn, inden han i skarpe vendinger gjorde op med det folkekirkelige mismod.
– Vi skal gøre noget ved den depressive stemning, som i dag hersker i Folkekirken. Jeg vil se glade mennesker, folk skal ind i kirken, og vi skal være mere stolte over det budskab, vi råder over, sagde Viggo Mortensen.
Det budskab byggede generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen videre på.
– Jeg tror på en passioneret folkekirke, som er mindre optaget af at være kirke og mere optaget af Gud og tro mod det, den har fået, sagde Jens Ole Christensen og efterlyste mere teologisk tydelighed, f.eks. ved at tale om Jesu opstandelse som en virkelig begivenhed og ikke blot som en metafor.
– En passioneret folkekirke vil nok indholdsmæssigt blive mere konservativ, men i det ydre vil den være mere omstillingsparat og dermed mere forståelig for almindelige mennesker.
Han erkendte samtidig, at en folkekirke, der er tro mod Guds passion, løber den risiko at være ude af trit med det øvrige samfund, og måske vil den miste endnu flere medlemmer. Er det en pris, vi er villige til at betale? spurgte Jens Ole Christensen.
Endelig holdt sognepræst og redaktør af Dansk Kirketidende Henrik Wigh-Poulsen et oplæg om Folkekirken som fremtidigt samlingspunkt. Han konstaterede, at der ikke længere er den samme angst for at bruge de store ord fra den klassiske teologi. Og han antydede, at presset fra f.eks. Muhammed-krisen kan få danskerne til at rykke tættere sammen om deres folkekirke. Måske fordi danskernes andre samlingspunkter er for svage.
– Når vi taler om Folkekirken som samlingsmærke må vi være meget opmærksomme på, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Folkekirken skal være et hus med mange boliger og højt til loftet.
Konferencen i Middelfart var den første og bredeste af sin art, og samtalen ved bordene så vel som i forbindelse med måltiderne afslørede stor vilje til at kæmpe for en relevant og vedkommende folkekirke de næste 10 år.
